Din indkøbskurv

Kommentar

Alle ordrer vil blive brugt USD. Indholdet af din nuværende indkøbskurv vises CYN, Du vil bruge USD Beregnet med den seneste valutakurs.

Udsolgt

Nogle produkter er ikke længere tilgængelige. Din indkøbskurv er opdateret.

Har du en rabatkode?
Anvendte rabatkoder gemmes i din konto
Subtotal
Rabat

Denne rabatkode kan ikke kombineres med andre kampagner eller rabattilbud.

I alt
Beregn skatter og fragtomkostninger ved kassen.
Gratis fragt på alle ordrer!
DKK

Om os

Hvis du er på jagt efter løbeudstyr af bedste kvalitet og en personlig og kompetent vejledning - uanset om du er nybegynder, der skal i gang med at løbe, eller om du er garvet maratonløber, så er LØBEREN det rette valg!
Siden 1996 har vi specialiseret os i at sælge løbeudstyr, der passer præcis dig som løber og dine behov. Som løbere er vi nemlig ikke ens. Hverken når det gælder vores træning, målsætninger, forudsætninger og vores anatomi. Det betyder, at det udstyr, der passer perfekt til en type løber, ikke nødvendigvis er det rigtige for dig.
Når du besøger vores butikker for at handle løbesko, tager vores vejledning udgangspunkt i vores løbetest. Før vi går i gang, tager vi dialog med dig, hvor vi lærer dig og dine behov at kende. Her taler vi om en række forskellige elementer i din træning. Det inkluderer både det udstyr, du bruger, din nuværende løbetræning, dine ambitioner og dine behov.
Efter vores indledende samtale tester vi dig på vores løbebånd. Det gør vi ved, at du løber kort tid på løbebånd, hvor vi filmer din landing og din fodafvikling, så vi kan analysere din løbestil. Vi analyserer, hvor du lander på foden, og hvordan dit bevægelsesmønster er, når du løber. Alt sammen er en forudsætning for at vide, hvilken type løbesko vi skal gå efter.
I tæt samarbejde med dig
Efter analysen præsenterer vi dig for forskellige typer af sko, som du også får lov til at teste på båndet. Her er din egen fornemmelse og følelse i de pågældende løbesko vigtig, og du har rig mulighed for at stille spørgsmål til os, så du kan blive klogere på dit nye fodtøj. Vi taler i denne fase om, hvordan det føles at have skoen på, og hvad du kan lide og ikke lide ved den pågældende løbesko. Det vigtigste er, at du føler dig komfortabel og tilpas i dine løbesko.
Når vi sammen har fundet frem til de rigtige løbesko, tager vi en afsluttende dialog, hvor vi taler om din træning, og hvad du skal gøre for at vænne dig til dine nye sko. Det gør vi for at sikre, at du har alle nødvendige informationer til at komme korrekt i gang med din træning.
Herefter er det blot at ønske held og lykke med dit nye udstyr, og så er vi altid klar på at svare på opfølgende spørgsmål – nu ved du i hvert fald, hvor du finder os.
Vi vil være mere end en løbespecialist
Har du ikke opdaget det endnu, er vi vilde med løbesporten. Vi er vilde med at samle mennesker med en fælles interesse for at være i bevægelse. Det skaber fællesskaber, og det videregiver glæden ved at løbe til nye mennesker.
Derfor insisterer vi også på at være mere end en løbespecialist. Vi faciliterer et hav af forskellige arrangementer, der inkluderer både morgenløb, workshops, foredrag, familileløb, fællestræninger og sociale løbeture. I løbet af året inviterer vi til et hav af forskellige sociale arrangementer, som du kan tilmelde dig.
Det fortsætter vi med i fremtiden – det er nemlig en stor del af vores DNA.
Vi har butikker syv steder i landet
Du kan bare komme ind i én af vores butikker - vi står klar til at hjælpe dig, men der kan forekomme ventetid i travle perioder og på travle dage. Bare rolig - vi er værd at vente på!
Det er aldrig et krav at booke tid. Det er en service, vi tilbyder, men vi tager altid mod dig, så kom du bare forbi spontant!
Du bestiller tid til en test på butikkernes respektive sider, som du finder her. Her skal du blot dukke op, og du vil sjældent opleve ikke at have mulighed for at tale med en medarbejder med det samme.

Se alle detaljer
Log ind
Hvis du ikke har en konto, skal du klikke på 'Opret konto'.Bliv medlem